Neuroplasticitet går ud på at hjernen er plastisk - altså at den kan ændre sig, at ens mønstre og vaner ikke er stålsat. Hjernen kan faktisk ændre sig hele livet. Den måde hjernen bliver bygget op på er ved at blive fodret med stimuli den så integrerer og forholder sig til. Hjernen gør primært 3 ting:
-Modtager inputs
-Integrerer dem
-Skaber outputs
Hvordan skal det forstås?
Hvis du er tørstig vil receptorer fra din mund kommunikere med din hjerne om at der er tørt i munden (input). Hjernen tager imod de inputs og udtænker en plan for at ændre det (integration). Den aktiverer så nogle muskler i armen for at række ud efter et glas vand (output). Dagen lang sker dette utallige gange, meget hurtigt - og oftest ubevidst.
Ligesom når du skal lære at cykle eller lære et nyt sprog, skal det altsammen kodes ind i hjernen for at tilegne sig de nye færdigheder. Læring - eller opbygning af vores nervesystem starter selvfølgelig allerede inde i livmoderen. Vi får inputs fra moderen, fra os selv, fra navlestrengen og hvad der ellers er tilgængeligt af diverse stimuli.
Det kan så være både godt og mindre godt... De fleste kender til de konsekvenser det kan have for et fosters udvikling at moderen for eksempel ryger eller drikker alkohol. Mindre kendt er dog Vanishing Twin fænomenet - altså at have mistet sin tvilling inde i livmoderen. Det kan sætte sine spor og have både fysiske, psykiske, hormonelle, og sociale konsekvenser.
Hvis din tvilling for eksempel har ligget meget tæt på din højre side, vil dit nervesystem have opfanget det - selvom den bevidste del af din hjerne som du aktivt tænker med ikke er fuldt udviklet til direkte at kunne huske det. Det vil være ''lagret'' i dit system. De stimuli dit nervesystem så har fået vil allerede have dannet nogle reaktionsmønstre herfra (altså 'outputs').